Hvad er forskellen på offset printing og digitalprint?

12. februar 2018

Hvad er forskellen på offset printing og digitalprint?

12. februar 2018

Hvis du skal have en professionel til at printe eller trykke din flyer eller bog, så er du nok stødt på begreberne offset printing og digitalprint. Ved du heller ikke hvad du skal vælge, så giver vi dig her en forklaring på, hvad forskellen på de to ting er, og hvornår du skal vælge det ene, frem for det andet.

Offset printing har højest kvalitet

Kort fortalt bliver dit print i den højeste kvalitet, hvis du vælger offsettryk. Offset er en trykkemetode, hvor tekst og billeder overføres til en metalplade. Pladen indfarves med tryksværte, der derefter trykkes på papiret.

Det er en mere kompliceret metode, der bruges ved offset printing, men resultatet er også af højeste kvalitet. Netop på grund af den komplicerede metode er det ofte dyrere at bruge denne trykkeform, og leveringstiden er også længere. Til gengæld bliver stykprisen lavere, jo flere oplag du skal have lavet.

 

Vælg offset printing ved stort oplag

Digitaltryk kan efterhånden også laves i så høj kvalitet, at det kan hamle op med offsettryk. Det er også en meget hurtigere proces at lave et digitaltryk, da det sendes direkte fra computer til trykmaskinen.

Derfor er det også billigere at lave et digitaltryk frem for et offsettryk. Når det er sagt, så er prisen for offsettryk meget dyr ved små oplag, og meget billig ved store oplag, hvorimod digitaltryk er meget billig ved små oplag, men er en ret dyr løsning i større oplag.

En god fingerregel er altså at vælge offset printing, når du har et stort oplag, der skal
trykkes, og digitaltryk, når du bare skal have lavet et enkelt tryk eller et mindre oplag.